Det lader til at JavaScript er deaktiveret i din browser. Du skal have JavaScript slået til i din browser for at kunne bruge alle funktionerne på dette website.
Denne webshop anvender cookies til at sikre korrekt funktionalitet af indkøbskurv og checkout forløb. Der benyttes en cookie for at huske din accept.
Læs mere om cookies her
Seneste tilføjede vare(r) ×
Din indkøbskurv er tom.
Det er smart fordi du kan opnå præcis den smag du ønsker, den ønskede smagsintensitet, den ønskede nikotinstyrke og mængde. Du kan styre hvor tyk dampen skal være, og hvor meget halskrads du ønsker. Kort sagt, det er her hvor du selv kan lege!
Nederst på siden kan du læse meget mere om hvordan du selv blander base med smagsaroma og evt. nikotin.
Du kan få nikotinbase i 10ml flasker i mange forskellige styrker, samt nikotinfri base i 100ml, de såkaldte Base Fuel.
Baserne fås i en række forskellige PG/VG-forhold:
Nikotinbaser: 50/50 PG/VG eller 30/70PG/VG, hvor 50/50 egner sig til det meste e-cigaret udstyr, og 30/70 kræver lidt kraftigere udstyr, men derved også giver en mere fyldig damp med mindre halskrads.
Base Fuel uden nikotin: Her finder du en bred vifte af forskellige blandingsforhold, så du kan finde netop den der passer til dig.
Læs mere.
3 vare(r)
Ikke på lager
Det er blevet lidt af en trend at blande sin egen e væske, og flere og flere hopper med på vognen, før den for alvor ruller. Det er der bestemt ikke noget at sige til, for det er en rigtig spændende hobby, hvor du kan skabe dine egne opskrifter, og dermed skabe noget helt nyt og personligt, som ingen andre har. Hvem ved, måske bliver det dig, der opfinder den næste storsællert på markedet!
Det er der mange, der har spurgt efter, og opskriften er ikke farligt kompliceret. De vigtigste ingredienser er base, aroma og eventuelt nikotin. Først og fremmest består en e-juice af selve basen (Base Fuel), der typisk udgør omkring 80 % af det færdige produkt. Der skal så tilsættes eksempelvis 10 % aroma og eventuelt 10 % nikotin, for at nå frem til det færdige resultat.
De nævnte tal er medtaget for eksemplets skyld, for der er som sådan ingen regler. Er der tale om en forholdsvis mild aroma, skal der måske en større andel i væsken, mens det omvendte kan gøre sig gældende med en stærk eller meget markant aroma. Nikotinstyrken vælger du nemt, når du bestiller basen. Dette sikrer dig, at du ikke skal stå med koncentreret nikotin, så du undgår at skulle have et helt kemilaboratorium med luftudsugning til rådighed.
I det hele taget afhænger det meste rigtig meget af personlige præferencer, og ikke to mennesker er helt ens. Der er med andre ord lagt op til masser af sjove og spændende eksperimenter, og du bestemmer helt selv slagets gang.
Hovedingredienserne i Base Fuel er Vegetabilsk Glycerin (VG) og Propylen Glycol (PG). Disse stoffer bruges i alle moderne e-juicer og generelt i fødevareindustrien, så de er allerede en del af den mad, du spiser hver dag.
I forhold til e-juice har disse stoffer hver deres vigtige funktioner. Blandingsforholdet er helt afgørende for smagen og funktionen af den færdige e-juice, så derfor tilbyder Base Fuel en lang række forskellige blandingsforhold.
Indholdet af Vegetabilsk Glycerin har stor indflydelse på din færdige e-juice på flere områder. Et af de vigtigste områder er måske selve dampen, der primært dannes af VG-indholdet. Et højt indhold af den tyktflydende VG giver mere af den fyldige og tætte damp, som mange af os elsker. VG-indholdet bidrager også til smagen med en smule sødme, som kan være en fordel eller ulempe, alt efter smag og behag. Endelig bidrager VG desuden også til, at dampen bliver blød og behagelig i halsen.
Der er flere fordele ved at tilsætte PropylenGlycol til sin e-juice, men den væsentligste fordel ved den tyndflydende PG er nok dens smagsforstærkende funktion. Den bærer så at sige smagen bedre igennem end VG, og det er selvfølgelig en væsentlig parameter. PG er også med til at tilføje lidt halskrads til dampoplevelsen – en feature, som især eks-rygere holder meget af.
Som tidligere nævnt, er det svært at opstille specifikke regler for, hvordan det bedste blandingsforhold ser ud. Det afhænger rigtig meget af, hvordan din personlige smag er skruet sammen. Et godt sted at starte kunne være et PG/VG forhold på 50 % af hver.
Er der ikke damp eller smag nok, kan du prøve at skrue på ”knapperne”, og se, hvad der sker. I første omgang kan du vælge de færdige 70/30 eller 30/70-løsninger, men du kan også købe Base Fuel med 100 % PG og 100 % VG, og så selv mixe præcis det blandingsforhold, du ønsker.
Før du går i gang, kan det være en fordel, at have passende remedier klar. Mange bruger f.eks. engangssprøjter med måle-inddeling, der er meget praktiske til at opmåle og tilsætte ingredienserne. Undgå at bruge den samme sprøjte til de forskellige ingredienser, så de ikke blandes sammen i deres respektive beholdere. Sprøjten kan rengøres, men det er lettere at have nogle stykker ved hånden, når det går løs (opvasken kan man altid tage senere). Engangssprøjter kan købes her.
Du får også brug for en beholder til den færdige e-juice. Det allernemmeste er faktisk at mixe den direkte i en flaske, f.eks. en praktisk refill-flaske med ”nål”. Den er perfekt, når e-juicen senere skal fyldes på tanken.
Sørg for alt verden også for at skrive ned, hvor meget du bruger af de forskellige ingredienser. Det ville være ærgerligt at opfinde en e-juice, der virkelig er helt fantastisk, og efterfølgende konstatere, at opskriften er glemt. Brug f.eks. en lille lommebog, hvor du eventuelt samtidig kan gøre notater omkring dine ideer til, hvad der kan justeres næste gang.
Tilbage er der blot at ønske held og lykke med eksperimenterne – må det blive dig, der opfinder den næste landeplage inden for e-juice.
Vent venligst...
Indlæser, vent venligst...