Har du planlagt en rejse, der kræver en tur i et fly? Hvis du skal på ferie, vil du nok nødigt undvære din e-cigaret. Men hvad siger reglerne egentlig om det? Må du overhovedet have din e-væske med på fly, og hvad med din e-cigaret? Eller din snus?

Det kan være svært at finde rundt i alle de regler, der er på området – vi har forsøgt at gøre det mere overskueligt for dig her. Men det er altid en god idé at undersøge reglerne, der gælder i din situation – fx ved hvert flyselskab og i det land, du rejser til, lige før du skal rejse.

Der er nemlig forskel på, hvordan man ser på e-cigaretter og væske på fly, alt efter hvor i verden, det er.

Må du have din e-cigaret og væske med på fly?

Du skal pakke din kuffert og håndbagage, men hvor skal e-cigaretten hen, og må du overhovedet have væske med på fly?

  • Du må have din e-cigaret med på langt de fleste flyrejser, men det skal du selvfølgelig tjekke op på ved netop det flyselskab, du skal rejse med.
  • Du må også have væske med på fly, hvis det lever op til de generelle regler om max 100 ml flasker med væske - i en lukket, klar plastikpose. Du må altså gerne have flere flasker med, men hver flaske må max kunne rumme 100 ml.
  • Du skal have dine batterier i håndbagagen, mens resten gerne må pakkes i din kuffert.
  • Du må have både væske på fly og resten af dit grej med i håndbagagen, så længe du overholder regler for væske.
  • Hvis der er et faresymbol på din e-væske, skal den blive hjemme. Den slags væske må ikke komme med på fly – insisterer du på at have din væske med på fly, skal de sendes som farligt gods, og det kan godt blive lidt af et hyr for en omgang e-væske.
  • Du må ikke dampe hverken på fly eller i lufthavn uden for de angivne rygezoner.

E-cigaretter er ikke lovlige i alle lande

Det er en god idé at have styr på rejseregler for e-cigaretter, før du pakker kufferten – men en anden ting, du skal tænke på, er, om dine e-cigaretter og e-væske er lovlige i det land, du rejser til – e-cigaretter er nemlig ulovlige i nogle lande, og så kan du havne i problemer.

I Singapore kan du fx få en bøde på 200 dollars, hvis du hiver din e-cigaret frem og begynder at dampe.

De fleste lande slår dog hårdest ned på sælgere og ikke brugere af e-cigaretter og væske på fly – men sørg lige for at læse op på det, før du pakker tasken og hopper på flyet, så du ikke havner i unødige problemer i et helt fremmed land, hvor loven måske fungerer på en lidt anden måde.

Har du brug for hjælp? Vi har sat os ind i reglerne, så du ikke behøver

Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med at rejse med e-cigaretter eller væske på fly? Så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. Det er klart vi ikke kender alle regler i hele verden, men vi vil hjælpe så godt, vi kan – og pege dig i retningen af, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Og så lige et tip, som vi lærte på den hårde måde: Husk adapter, ekstra batteri og/eller powerbank!