Snus er et tobaksprodukt, som er ulovligt at sælge i de fleste EU-lande. Snus minder på mange måder om de lovlige nikotinposer, som sælges i de fleste kiosker og supermarkeder i Danmark. Typisk fås snus i små portioner, som placeres under overlæben, hvorefter der frigives smag og nikotin. I denne artikel kan du læse mere om, hvad snus er, hvordan det virker, samt hvordan det påvirker dit helbred.

Hvad er snus?

Snus er en form for røgfri tobak, der ikke ryges, men i stedet placeres under overlæben. Når snusposen bliver vædet, trænger nikotinen ud gennem mundslimhinden og ind i blodet, hvor det føres til hjernen og resten af kroppen. Forskning tyder på, at snus indeholder en række skadelige og kræftfremkaldende stoffer, da det er et tobaksprodukt. Af samme årsag er det ikke lovligt at sælge snus i Danmark, men du må gerne importere det til eget forbrug.

Snus består af fintmalet tobak, som placeres i små portionsposer. Tobakken indeholder nikotin og er tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og pH-regulerende stoffer. Herudover indeholder det calcium og nikkel, som formentlig er stoffer, du allerede kender – og snus har derfor en række potentielt skadelige bivirkninger, som kan påvirke dit helbred i en negativ retning.

I Sverige har snus gennem mange år været et udbredt og populært tobaksprodukt. Gennem de seneste år er snus også kommet til Danmark, men ikke i den form, som man kender fra Sverige. Den traditionelle snus-variant er, som nævnt, ulovlig at sælge i Danmark. I stedet kan man få nikotinposer, som på mange måder minder om snus, men alligevel adskiller sig, da nikotinposer er et tobaksfrit produkt.

Hvad er forskellen på snus og nikotinposer?

Snus og nikotinposer anvendes på samme måde, selvom der ikke er tale om det samme produkt. Snus og tyggetobak indeholder tobak, mens nikotinposer indeholder dét, der kaldes for et tobakssurrogat – altså, indeholder nikotinposer ikke tobak, hvorfor det er tilladt at sælge dem i Danmark. Fælles for produkterne er dog, at de indeholder nikotin, som er et afhængighedsskabende stof.

I stedet for tobak indeholder nikotinposer en base af nikotin, som udvindes fra tobaksplanter. De indeholder også smagsgivere, naturfibre, salt og vand. Herhjemme kender vi nikotinposerne fra producenter som LYFT, NONSNOW og BLOW. Hos Din eCigaret har vi ligeledes et stort udvalg af tobaksfri snus fra de mest populære brands.

Hvilke skader kan snus forårsage?

Selvom snus ikke skal ryges, er der stadig en række potentielle bivirkninger, som kan forårsage helbredsmæssige skader. Først og fremmest er snus et nikotinholdigt produkt, hvorfor der er risiko for at blive afhængig af nikotin. De fleste snusprodukter indeholder desuden nikotinsalte, som gør det lettere for kroppen at optage nikotinen.

Samtidig kan snus risikere at forårsage skade på både tænder og tandkød, da snusen placeres under læben. Det kan blandt andet forårsage kosmetiske skader, da snus med tiden kan misfarve tænderne og få tandkødet til at trække sig tilbage, så dine tænder bliver mere blottede – og når først det er sket, er skaden permanent.

Snus indeholder en stor mængde nikotin, hvilket – udover at være afhængighedsskabende – også har en række øvrige bivirkninger. Hvis du ikke er vant til nikotin, kan en for høj koncentration få dig til at føle ubehag i form af eksempelvis kvalme. Anvender du snus gennem en længere periode, vil kroppen vænne sig til nikotinen, så du ikke længere får det dårligt.

Danske tandlæger oplever et stigende antal patienter med snus skader

Én særlig faggruppe inden for sundhedsvæsenet ser i disse år flere og flere snus skader – nemlig tandlægerne.

En nyere undersøgelse foretaget af Tandlægeforeningen viser, at over halvdelen af de 900 adspurgte tandlæger har fået flere patienter med skader i mundhulen forårsaget af snus eller røgfri nikotin i løbet af de seneste tre år. Der opleves ikke mindst en stigning i antallet af patienter med snus skader i aldersgruppen 19-29 år.

Snus skader tandkødet, forårsager slimhindeforandringer og misfarver tænderne

Der tales meget om, at snus skader hjernen og blodtrykket, men snus kan også skade helbredet på anden vis. Ifølge Tandlægeforeningen kan snus skade både tandkødet, forårsage slimhindeforandringer og misfarve tænderne. Nogle af skaderne kan ses med det blotte øje, mens andre skader er mindre synlige.

Hvordan virker snus?

Snus er pakket i små poser, som ofte bliver solgt i runde dåser. Snus virker ved, at du tager snusposen og placerer den under overlæben med fingrene eller tungen. Når spyttet væder snusposen, frigives nikotinen, som efterfølgende bliver optaget i blodet og stimulerer centralnervesystemet og hjernen.

Det er derfor vigtigt, at du vælger en snusvariant med et nikotinindhold, som matcher din tolerance. Hvis du er begynder, skal du vælge en variant med et lavt indhold af nikotin, så du ikke får for meget. Det fremgår af dåsen, hvor meget nikotin der er i de enkelte poser, og ofte er nikotinkoncentrationen indikeret med en score fra én til fire.

Fakta om snus

Herover har du fået svar på, hvad snus er, hvordan snus virker, samt hvordan man bruger snus. Herunder følger en række nyttige informationer omkring snus, som kan være praktiske at kende til, uanset om du har erfaring med at bruge snus, er ny bruger eller blot er nysgerrig.

Er der bivirkninger ved snus?

Snus indeholder nikotin, som er et afhængighedsskabende stof. Én af bivirkningerne ved snus er derfor, at du risikerer at blive afhængig af nikotinen eller at opleve ubehag, hvis du får for meget. Herudover kan snus forårsage skade på tænder og tandkød. Der er desuden mistanke om, at snus er kræftfremkaldende, men der mangler endnu forskning på området.

Er der glasskår i snus?

En sejlivet myte er, at der er glasskår i snus. Det er ikke sandt, men snus indeholder en række salte, som til forveksling kan minde om glasskår, når de er tørret ind. Saltet har den effekt, at nikotinen opløses i blodet hurtigere.

Hvor meget nikotin er der i snus?

Indholdet af nikotin i snus varierer fra dåse til dåse. En pose snus kan indeholde mere end 40 gange så meget nikotin end en cigaret, men nikotinen bliver optaget langsommere. Det svarer derfor ikke til at ryge 40 cigaretter på én gang. Du kan se på den enkelte dåse, hvor meget nikotin der er i de enkelte poser.

Hvad er der i snus?

Snus består af fintmalet tobak, der bliver placeret i små poser. Tobakken indeholder blandt andet nikotin, vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og pH-regulerende stoffer. Herudover indeholder snus calcium og nikkel, som kan have en række potentielle bivirkninger.

Er snus farligt?

Snus betragtes som mindre farligt end rygning, men det er stadig forbundet med sundhedsrisici. Det kan øge risikoen for visse former for kræft samt have negative effekter på tænder og tandkød. Snus kan desuden gøre dig nikotinafhængig.

Hvad gør snus?

Snus er en form for røgfri tobak, der placeres mellem læben og tandkødet. Det indeholder nikotin, som giver en stimulerende virkning.

Er snus kræftfremkaldende?

Ja, snus er kendt for at øge risikoen for forskellige former for kræft, herunder mundhulekræft, bugspytkirtelkræft og spiserørskræft.

Hvad gør snus ved ens krop?

Snus kan have forskellige virkninger på kroppen. Det kan øge blodtrykket og pulsen, påvirke mundslimhinden og tandkødet, samt øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Er der glas i snus?

Snus indeholder ikke glas. Det består normalt af tobak, salt, vand og smagsstoffer.

Kan tandlægen se, hvis man tager snus?

Ja, tandlægen kan muligvis se tegn på snusbrug under en undersøgelse. Langvarig snusbrug kan medføre ændringer i mundhulen og tandkødet.

Hvornår blev snus opfundet?

Historisk set har brugen af snus eksisteret i flere århundreder. Det menes at være opfundet i Sverige i begyndelsen af 1700-tallet

Hvor mange cigaretter er der i en snus?

Der er ikke en fast regel for, hvor mange cigaretter der svarer til en snus. Det kan variere afhængigt af mærket og typen af snus.

Kan man dø af snus?

Selvom snus er forbundet med sundhedsrisici, er det sjældent, at man dør direkte af snusbrug. Dog kan langvarig brug øge risikoen for alvorlige sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme, som kan være livstruende.