Vi afsender ordrer om: Vi sender om 23t 55m og 55s

E juice fra danske Sundbygaard

De fleste e-juicer designes og produceres i udlandet, og vi har naturligvis hentet de bedste smage hjem til udvalget fra mange forskellige steder rundt om i verden. Men vi danskere har nu engang vores helt egne smagspræferencer, og derfor bør du se nærmere på e-juicerne fra Sundbygaard. Som navnet mere end antyder, får du nemlig her et dansk produkt - og det smager man straks. Udvalget ser du lige nedenfor, og der er flere gode danske klassikere imellem som for eksempel smagen af blå Ugle-bolcherne, vingummismagen fra den klassiske danske slikskål og den friske smag af hyldeblomst.

Læs mere om Sundbygaard e væske i bunden af siden.

Læs mere
Fragt fra 35 kr.
Kun salg til personer over 18 år
Filtrering Luk
  • Ryd
    Smag
  • Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

    Flere ærkedanske smage som du bør afprøve

    Hvis du bare har den mindste smule nationalitetsfølelse, er der en række smagsvarianter i sortimentet, som du næsten bør få smagt. En af dem er Blå Fugl, som meget præcist rammer de gammelkendte Blå Ugle-bolcher, som historisk set nok har været et af Danmarks mest elskede og kendte bolsjer.

    Og for at blive i slik-kategorien, bør du også teste Vingummi Lakrids. Bag det lidt neutrale juice-navn gemmer der sig nemlig en vindersmag, der helt perfekt rammer smagen af de kendte Vampire-vingummier med lakridskrop og vinger i forskellige farver. Du kender dem sikkert fra slikskålen, hvor det som regel er de små vampyrer, der bliver spist først.

    Og så er der naturligvis Hyldeblomst-smagen, som smager præcist som duften af dansk sommerdag med hyldetræer i fuldt flor. Smag og behag er lidt forskellig, og ikke alle bryder sig om den klassiske danske hyldedrik. Men som damp går den rent ind hos de fleste danskere.

    Måske er du holdt op med at spise den kendte Twist-is for længe siden, men indrøm bare, at du sagtens kunne finde på at købe den igen, hvis ingen så dig. Det er vi i hvert fald mange, der ku’, for den sommerlige kølige smag af frugt og citrus bliver man aldrig for gammel til. Heldigvis har Sundbygaard tappet smagen på flaske, så du kan dampe den når og hvor som helst.

    Klassiske allround-smage med dansk islæt

    I sortimentet af e-juice fra Sundbygaard finder du selvfølgelig også alle klassikerne som Menthol, Ananas, Granatæble med flere, som er fælles favoritter for snart sagt alle nationaliteter. Men smager du efter, opdager du måske, at der er dryppet et lille skvæt Danmark i, og det topper så absolut nydelsen.

    Vi har ikke plads til at komme omkring alle de spændende smagsvarianter, men Kloak-smagen skal trods alt også lige nævnes. Det er typisk dansk humor, som vist kun er gangbar herhjemme. Bon Bon havde i sin tid kæmpe succes med ”hundeprutter”, ”mågeklatter” og mange flere fra samme skuffe, og Kloak-varianten spiller på de samme strenge. På trods af navnet smager den herligt af citrus med et snert af salmiak, og det er som regel en populær flaske, når der hygges med at udveksle smage i venners lag.

    Ekstra sikkerhed efter danske standarder

    Den danske e-juice fra Sundbygaard er naturligvis fremstillet efter danske krav og standarder, og det er ekstra betryggende. Danmark er jo kendt som lidt af et ”dukseland” hvad angår godkendelse og sikkerhed. Det ses blandt andet på emballagen, der er forsynet med ekstra mange sikkerhedsadvarsler og anvisninger.

    Indholdet er dog ”bare” helt almindelig e-juice - bare lidt bedre end de fleste. Som alle andre e-juicer er dette mærke fremstillet på baggrund af fødevaregodkendt vegetabilsk glycerin (VG) og fødevaregodkendt propylenglycol (PG). Der er ingen skadelige stoffer i, kun de samme ingredienser, som vi kommer i den mad, vi spiser.

    Der er ret stor forskel på, hvilke blandingsforhold de forskellige producenter vælger. Med e-juicerne fra Sundbygaard får du altid en 1:1-blanding, som giver et godt forhold mellem smag, dampudvikling og halskras. De egner sig derfor godt til stort set alle former for e-cigaretter.

    Frit valg med nikotinindholdet

    Der er store individuelle forskelle på, hvordan den enkelte damper oplever smag og styrke, så Sundbygaard har valgt at levere alle smage med forskellige nikotinstyrker. I forbindelse med bestillingen kan du frit vælge mellem 6, 12 eller 18 mg nikotinindhold, eller en version helt uden tilsat nikotin. Prisen er den samme. Så vælg ud fra, hvilke styrker du har bedst erfaring med.

    Damper du for første gang, bør du overveje nikotinstyrken en ekstra gang. Hvis du er eks-ryger eller vil bruge dampen i forbindelse med rygestop, vil du formentlig sætte pris på nikotinen, og her kan dit tidligere tobaksforbrug være en god rettesnor. Storrygere vil ofte tage 18 mg-versionen, mens et mindre tobaksforbrug nok vil matche bedre med de lavere nikotinstyrker. Har du ikke røget før, vil den nikotinfrie udgave selvsagt være det oplagte valg.

    Lavere fragtudgifter med danske produkter

    Det giver sig selv, at vi har færre udgifter til fragt, når produktet er dansk. Sundbygaard har også gjort sit til at holde omkostningerne i skak helt generelt, så disse e-juicer er ret attraktivt prissat. Portoen til levering ud til dig, kommer vi dog ikke uden om, og her er der penge at spare, hvis man tænker lidt langsigtet, Ganske vist tilbyder vi en meget lav fast portopris, men bestiller du kun en enkelt flaske e-juice, fordobles prisen alligevel næsten, når portoen regnes med.

    Derfor er det som regel en god ide at købe lidt større ind ad gangen. Nogle går sammen om at bestille og deler portoudgiften, mens andre blot sørger for at få ekstra e-juice med, hver gang der alligevel skal bestilles reservedele og andre ting hjem.

    Har du et normalt damp-forbrug, vil du dog under alle omstændigheder bruge en del flasker om året, så det er billigst i længden, hvis du tager nogle stykker ad gangen. Så er der også lejlighed til at få prøvet lidt nye smage af, så du ikke risikerer at gå død i favoritsmagen.

    Vent venligst...

    Produktet er lagt i din kurv

    eller

    Indlæser, vent venligst... Indlæser, vent venligst...