Vi afsender ordrer om: Vi sender om 23t 55m og 55s
Ny lovgivning pr. 01.10.24 kræver aldersverificering inden køb. Dette gøres enkelt i forbindelse med betaling. Der tjekkes udelukkende om man er over eller under 18 år.

Batterier til e-cigaretter

Batteriet er kraftcentralen i din e cigaret, og dermed altafgørende for, hvor længe du kan dampe. I denne kategori har vi samlet forskellige batterivarianter, lige fra de færdige typer, som er klar til at skrue på tanken, til de løse batterier, der skal sættes i et Mod. I damp-tidernes morgen var batterierne relativt små, men det var ydelsen så sandelig også. Den moderne damper kræver power, ikke mindst, når der skal dampes Sub-ohm. Så vælg et batteri der opfylder dine behov – også i fremtiden.
I bunden af denne side kan du læse mere om de forskellige batterityper.

Læs mere
Fragt fra 35 kr.
Kun salg til personer over 18 år

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.



 

Når der i damper-kredse tales om batterier, kan der menes flere ting, og der kan derfor være behov for at få termerne en smule på plads.

Hvad er et e cigaret batteri?

I daglig tale er et batteri en lille rund dims med en knop i den ene ende, og det er også et batteri i damp-terminologi. Men for en damper kan et batteri også betyde en elektronisk dims, som ganske vist har et indbygget batteri, men derudover måske er forsynet med display, betjeningsknapper og masser af elektronik til styring og overvågning af damper-processen og oplevelsen. De elektroniske ”batterier” fås imidlertid også uden indbyggede batterier, som derfor skal tilføjes efterfølgende. Et sådant ”batteri” kaldes et elektronisk ”mod”. Bryder du dig ikke om al den moderne styring og elektronik, kan du også få et mod helt uden, og det kaldes så for et ”mekanisk mod” – et smart ord for det, der i gamle dage måske blot ville have kaldt en batterikasse. Lidt forenklet vil vi derfor her skelne mellem løse batterier, elektroniske batterier, elektroniske mods og mekaniske mods.

 

De elektroniske batterier er de mest udbredte

Der er ingen tvivl om, at de elektroniske batterier er de mest udbredte, og det er der mange grunde til. For det første er det nemt at bruge. Alt efter hvor avanceret batteriet er, kan der f.eks. være indikatorer der viser, hvor meget batterikapacitet der er tilbage, og måske hvilken coil-modstand (ohm) der er tilsluttet, og hvordan den performer. Elektroniske batterier har som regel også en række sikkerhedsfunktioner indbygget, så du f.eks. ikke ved en fejl kommer til at tænde din el cigaret i lommen. Der er også indbygget beskyttelse mod kortslutning, så der ikke er risiko for, at batteriet overophedes, hvis der er fejl i coilen eller andre dele af e-cigaretten. Et elektronisk batteri kan også have andre funktioner, men det kan du læse mere specifikt om under de enkelte batterier i kategorien.

 

Elektroniske og mekaniske mods

Denne type af batterier er ikke medtaget her i kategorien, for de har deres helt egen kategori, som selvfølgelig hedder Mods. Disse yder mere power end almindelige batterier, og det er det, der kræves til Sub-ohm udstyr (læs mere om Sub Ohm her). Mods er som regel lidt større rent fysisk, og det kan selvfølgelig være et problem, hvis du foretrækker små diskrete e-cigaretter.

 

Mange muligheder for design og finish

Vi har valgt at føre et stort udvalg af batterier, så du har større mulighed for at finde et design, som passer lige præcis til dit behov. Bemærk også, at udvalget er langt større end det umiddelbart ser ud til, for mange af modellerne giver f.eks. mulighed for at vælge mellem forskellige farver og designs. Batteriet udgør jo en ganske stor del af din e cigaret, så designet er vigtigt. Det er også batteriet du holder på, når du damper. Så her kan du vælge det udseende der passer dig. Det kunne f.eks. være batterierne med kulfiber-overflade fra Aspire.

 

Variabelt output giver andre muligheder

Det ideelle batteri leverer en fast ydelse fra start til slut, men sådan er det desværre ikke i praksis. Et normalt batter yder rigtig meget i starten, lige efter det er blevet opladet. I løbet af kort tid falder ydelsen dog en del, og derefter vil den være svagt faldende indtil batteriet er næsten afladet. Det betyder, at dampudvikling og smag ændrer sig i perioden, og det kan være et irritationsmoment. Løsningen er batterier med variabelt output. De er forsynet med en regulator, som giver et fast output uanset batteriets ladetilstand. Samtidig er der mulighed for at regulere det ønskede output, er dermed finde dit eget foretrukne niveau. Der findes modeller med enten Variabel Volt, Variabel Watt eller en kombination af begge. I praksis betyder typen ikke det store – de vil alle give dig det ønskede output ved at benytte sige af reguleringsmuligheden. Nogle vil foretrække Variabel Watt, fordi du her direkte kan aflæse, hvor mange Watt systemet yder. Har du i stedet valgt et Mod med Variabel Volt, skal du selv til at regne, hvis du vil vide, hvor stor effekt der arbejdes med. Vi har samlet alle batterierne med Variabelt output i en særlig underkategori, for at give dig bedre overblik. De fleste af modellerne er utrolig simple at justere – som oftest blot ved at dreje på en knap i bunden af batteriet. Bemærk dog, at Mods (der ofte også har variabelt output), ikke er med her – de har deres egen kategori som du finder her.

 

Batteri-kapaciteten varierer meget

Mange begyndere begår den klassiske fejl med at vælge et batteri, der i længden viser sig at være for lille. I det lange løb bliver det belastende at skulle oplade hele tiden, og derfor vælger nogle et batteri med stor kapacitet (mAh). Desto større kapacitet, desto længere holder det på en opladning. Ligeledes er det vigtigt hvis du har en sub ohm tank, at du også har et batteri eller mod, der passer til det, da det stiller endnu højere krav til batteriet. De små batterier skal også oplades og udskiftes oftere, så et større batteri vil holde længere pr opladning. For at gøre det let for dig, har vi inddelt batterierne i række underkategorier efter kapacitet. De klassiske batterier er inddelt i 650 mAh, 900 mAh, 1100 mAh og 1300 mAh. De helt store batterier finder du f.eks. i kategorien 1600 mAh+ batterier. Hvis du påtænker at dampe Sub-ohm, kræves der større batterier, både mht. kapacitet og ydelse. Vi har derfor oprettet en speciel kategori med velegnede batterier til præcist dette formål – nemlig Sub-ohm batterier.

 

Husk, at batteriet skal passe til tanken

Det er vigtigt at dobbeltchecke, at batteriet passer til den tank du skal bruge det sammen med. Mange tanke passer til batterier med eGo-gevind, så for nemheds skyld har vi samlet batterier af eGo-typen i deres helt egen under-kategori. Men ellers fremgår gevindtypen som regel af produktbeskrivelserne, både for tanke og batterier. Er du i tvivl, står vi klar med rådgivning.

 

Lidt teknisk om batterikapacitet og ydelse

Når talen falder på batterier, er det rart at have en forståelse for fysikken omkring batterier. Det kan være lidt teknisk, men hæng på, så godt du kan, for du vil være langt bedre klædt på til valg af batteri, hvis du har fat om termerne. Bliver det for teknisk, springer du bare afsnittet over – vi står altid klar med råd og vejledning, hvis du er i tvivl.

 

Kapacitet og ydelse

Et batteri måles grundlæggende på to ting, nemlig kapaciteten og ydelsen. Kapaciteten måles i mAh (milli-Ampere-timer), og er et udtryk for, hvor meget strøm batteriet kan rumme på en opladning. Har batteriet f.eks. en kapacitet på 1000 mAh, betyder det, at batteriet kontinuerligt kan levere f.eks. 1000 mA en time i træk, før det skal oplades igen. Eller det kan levere f.eks. 500 mAh to timer i træk. Desto højere kapaciteten er, desto længere kan du dampe på en opladning – alt andet lige. Ydelsen måles i A (Ampere), og kaldes også drain-kapaciteten. Det er et direkte mål for, hvor meget power batteriet kan levere nu og her, uden at brænde sammen. Desto højere drain-kapaciteten er, desto kraftigere coil (lavere ohm-værdi) kan batteriet drive. Det er først og fremmest kapaciteten (mAh), der er vigtig ved normal dampning. Hvis du damper Sub-ohm, begynder drain-kapaciteten (A) dog også at spille en rolle, og ved de helt lave ohm-værdier er det vigtigt med et batteri med høj drainkapacitet. Så lave ohm-værdier kræver høj kapacitet og høj ydelse. Et eksempel på high drain batteri er Sony's VTC4 18650 30A batteri

 

De løse batterier er til Mods

De løse opladelige batterier skal normalt bruges i et elektronisk eller mekanisk Mod, men da der er tale om batterier i ordets egentlige betydning, hører de naturligt til her i kategorien. De løse batterier fås i handelen både med og uden hævet pluspol, og traditionelle husholdnings-batterier har typisk en hævet pluspol (en lille knop, der stikker ud). De fleste damperprodukter er dog tilpasset batterier uden hævet pluspol, og derfor har vi valgt, at vi i sortimentet kun har batterier UDEN hævet pluspol, samt damper-udstyr der passer hertil. Når du handler hos os, kan du derfor altid være sikker på, at det hele passer sammen! De løse batterier finder du i kategorien Løse batterier.

 

Mål de løse batterier på tekniske specifikationer og kvalitet

Du kan som regel direkte aflæse specifikationerne på batteriet, både mht. kapaciteten (mAh) og drainkapaciteten (A). Der er derfor som udgangspunkt ikke så meget at diskutere. Som med alt andet, er der dog kvalitetsforskelle på batterier. Selv om to biler begge har en tophastighed på 200 km/t, er det ikke ensbetydende med, at bilerne er lige gode. Vi har derfor udvalgt kvalitetsmærker inden for batterier, og det er kun dem vi tilbyder i sortimentet. Det drejer sig primært om Efest, Samsung og Sony. Fordelen ved at benytte mods og løse batterier er, at batterierne ganske enkelt kan udskiftes, hvis de enten er udtjente eller der er behov for opgradering til mere kapacitet og/eller ydelse. Den mulighed har du desværre ikke med et færdigbygget elektronisk batteri. Typisk har de løse batterier også en højere ydeevne, frem for indbyggede batterier.

Vent venligst...

Produktet er lagt i din kurv

eller

Indlæser, vent venligst... Indlæser, vent venligst...